Links til abonnements-indstillinger findes i fodnoten på dette nyhedsbrev.
Website    Abonnement   Kontakt
DSF logo
Instruktørbulletin #2
Juli 2024

Kære DSF instruktør

Her er DSF instruktørbulletin #2, hvor Teknisk Udvalg har samlet informationer til instruktører under Dansk Sportsdykkerforbund (DSF).

Det er intentionen, at Teknisk Udvalg vil være synlige for instruktører i DSF og hver 2 måned udsende en bulletin indenfor de områder som du kan se nedenfor. Bulletinen vil ligge på DSF SharePoint så du altid kan finde den seneste instruktør bulletin samt de foregående.

Underudvalg i Teknisk Udvalg
Opdelingen afspejler opdelingen i Teknisk Udvalg af de enkelte underudvalg i TU samt hvem der er kontaktperson på de enkelte områder. Kontaktpersonen er den du kan kontakte i forhold til spørgsmål indenfor de enkelte områder.

Du kan finde oversigten over de enkelte udvalg på Sharepoint under Teknisk Udvalg.

Forslag til forbedringer
Vi håber, at du kan bruge instruktørbulletinen men vi modtager gerne forslag til forbedringer.

Vil du gøre en forskel?
Er du interesseret i at deltage i et bestemt fagområde i Teknisk Udvalg så skriv til kontaktpersonen eller undertegnede, så vi får en masse spændende aktiviteter for instruktører i DSF.

Deltag i Teknisk Udvalg
Vil du være med til at gøre en forskel i forhold til DSF-uddannelser, så deltag i Teknisk Udvalg, og vær med i den gruppe som du syntes er mest spændende. Vi mangler specielt yngre instruktører, som vil være med til at sætte retningen i DSF-uddannelser fremover. Er du nysgerrig så skriv til naestformand@sportsdykning.dk

Nye instruktørtrænere
Har du interessen i at være instruktørtræner i DSF, har vi brug for nye folk, der gerne vil være med til at uddanne de kommende instruktører.

Velkommen

Carl E. Tronhjem

naestformand@sportsdykning.dk

 
Vraguddannelserne (Vrag 1 og 2)

Kontaktperson: Mogens Braae, mail: braae@newmail.dk

Vragudvalget har d. 15.06.2024 afsluttet et Vrag II instruktør- og instruktørtrænerkursus, hvor følgende har bestået:

  • Lars Blaaberg, M3 instruktørtræner fra Nikon på Sjælland
  • Rie Schmidt-Nielsen, M2 instruktør fra Skive i Jylland
  • Sebastian Kristoffersen M2, instruktør fra Dykanden i Jylland
Grafik 2

Tillykke til dem alle, som nu er i kvalificerede til, at uddanne i Vrag II på lige fod med kursusudviklerne.

Vrag II uddannelsen er hermed en del af Dansk Sportsdykker Forbunds palette af specialkurser og vi håber, at forbundets medlemmer vil tage godt imod det.

Kurset henvender sig særligt til dykkeren, som:

  • søger bedre færdigheder / skills
  • ønsker at opnå mere overskud på sine dyk
  • ønsker qua overskud, at forøge sikkerhed
  • ikke nødvendigvis ønsker at gå dybt
  • Ikke nødvendigvis ønsker at penetrere vrag

De formelle optagelseskrav er:

  • CMAS P2 eller tilsvarende
  • Besidde Vrag I kursus eller tilsvarene (dokumentation for vragerfaring)
  • Mindst 18 år gammel
  • Mindst 45 dyk

Et vigtigt element på uddannelse er, at der ikke hvirvles op, hvorfor gode afbalanceringsevner og finneteknikker er en nødvendighed.

Der er desuden nogle udstyrskrav på kurset, 2 gang 12 liter flaskesæt, redundant på udstyr, lang slange på primærregulator mv.

Hvis du vil vide mere om kurset, så tag endelig fat i en af os instruktører / instruktørtrænere.

Venligs hilsen
Mogens Braae, M3 instruktørtræner fra Jernlungerne på Sjælland

 
Forsikringer – opslag af ture

Kontaktperson: Nicolai Kehling, mail: nicolai.kehling@sportsdykning.dk

Som instruktør ved du selvfølgelig at alle medlemmer i Dansk Sportsdykker Forbund er dækket af vores forsikringer. I Dansk Sportsdykker Forbund har vi 2 kollektive forsikringer – du kan læse om forsikringerne her.

Det er dog en forudsætning at dykning og dykkerture sker i klub/foreningsregi. Derfor er det utroligt vigtigt at alle ture bliver slået op som en klubtur – ellers kan I risikere at forsikringen vurderer at det er privat.

Om I slår turen op på hjemmeside, Facebook eller lignende er underordnet. Bare det er en side, som alle i klubben som udgangspunkt har adgang til.

Grafik 2
 
Ungeseminar

Kontaktperson: Nicolai Kehling, mail: nicolai.kehling@sportsdykning.dk

Den 14. September afholder vi UNGESEMINAR for klubberne. Ungeseminaret er ikke direkte henvendt til instruktører, men vi ved, at flere klubber kæmper for at tiltrække, motivere og fastholde den yngre generation.

Som instruktør er du velkommen til at dele UNGESEMINARET med din klubs bestyrelse eller selv deltage, hvis du syntes det giver mening. Som udgangspunkt er der plads til 1 repræsentant fra hver klub.

Du kan læse mere om UNGESEMINARET her

Grafik 2
 
Nitroxuddannelserne

Kontaktperson: Mogens Braae, mail: braae@newmail.dk

Uddannelsen har i forbundet været en succes, idet der er uddannet tusindvis af dykkere i hele landet.

Basic Nitrox er ved at være et ”gammelt” kursus, idet vi udviklede det tilbage i 1998 og det er fortsat meget populært af 3 gode grunde, som vi skal vælge imellem, når vi skal dykke nitrox. Vi kan dykke længere på de lidt større dybder eller vi kan opnå kortere overfladetider eller vi kan vælge, at bruge nitrox som en mere sikker gas ved brug af en normal lufttabel.

Advanced Nitrox udviklede vi i 2004 og er også meget populært, hvor kursisten bliver introduceret til redundantbegrebet og hvor der læres, at dykke med accelereret dekompression, idet der medbringes en stageflaske med en nitroxblanding med en høj oxygenfraktion. Tilbagemeldingerne fra kursisterne fra dette kursus har ofte kaldt Advanced Nitrox for forbundets bedste kursus og det er nok ikke uden grund.

Nitroxudvalget vil løbende sikre, at uddannelsesmaterialet på disse kurser er opdateret og i overensstemmelse med ny viden foruden i tråd med den viden, som er nødvendig at besidde, for de kursister der efterfølgende ønsker at tage en trimixuddannelse.

Grafik 2
 
Trimixuddannelserne:

Kontaktperson: Mogens Braae, mail: braae@newmail.dk

Vi har i dag mulighed for at tilbyde Rekreativ Trimix såvel Normoxic Trimix i forbundet.

Rekreativ Trimix henvender sig til dem, som ønsker at ”snuse” til dykning med blandingsgas og har ikke nogen særlige krav til udstyrskonfiguration, så det er en uddannelse, som i princippet kan tages i våddragt, med en standard BCD og med fx en 15 liter flaske på ryggen. Kurset åbner op for dykning til maks 50 meter, men idet der dykkes med trimix, kan en evt. rusvirkning minimeres gevaldigt, så det evt. svare til, at dykke til en meget lavere dybde. Bundtiden bliver dog naturligvis meget begrænset, idet der ikke planlægges tvungen dekompression i uddannelsen. .

Normoxic Trimix er en overbygning på Advanced Nitrox, idet der nu dykkes med trimix i stedet for nitrox. Samtidigt dykkes der med accelereret dekompression, men nu med 2 stageflasker i stedet for kun med en enkelt flaske. Der dykkes til maks 60 meter på dette kursus.

Trimixudvalget har ønske om, at udvikle på disse kurser i fremtiden og særligt på det tilgængelige undervisningsmateriale, som har brug for et kvalitetsløft.

Grafik 2
 
M1, M2, M3 og cross-over

Kontaktperson: Johnnie Skov mail: johnnieegon@hotmail.com

M1A har afleveret en række opgaver, som i skrivende stund bliver rettet af M3A (instruktørtræner-aspiranter) For ud over fem M1A og to M2A er der også to M3A-kursister.

Det varer ikke længe før end kursisterne skal til eksamen. I den forbindelse vil kursisterne snart få deres eksamensopgaver udleveret så de kan forberede sig bedst muligt. Dog er der lidt flere lektier der skal laves og afleveres. Opgaverne består i dykkerledelse, turledelse og instruktørvirke.

Husk det vigtigt at i som instruktører ude i klubberne anvender de personer der er på kursus i de forskellige roller indenfor dykkeruddannelse. Husk dog på at de altid skal overvåges (som instruktør skal du kunne gribe ind) og have tilbagemelding.

Hvis i, i klubberne, har personer som gerne vil være instruktør, så vurder (ser du denne person som instruktør) og herefter skub på! Brug dem, motiver dem og giv tilbagemelding. Vi har behov for nye instruktører i klubberne. Nyt blod og nye ideer er vigtigt for udvikling i din klub og DSF.

Grafik 2
 
Task Force instruktøruddannelse

Kontaktperson: Jan Ivar Pinndal, mail: jan.pinndal@jernlungerne.dk

Denne udfordring kan så deles i to underpunkter

  1. Muligheden for at dykkere med P2-niveau eller tilsvarende kan deltage på en fuld P3-uddannelse.
  2. Muligheden for at dykkere med certifikater med P3-niveau fra andre dykkercertificerende organisationer kan få opnå den nødvendige kvalificering til et CMAS P3-certifikat.

Ad punkt 1 tænkes der i første omgang en guide til opslag af de aktuelle P3-uddannelser i Danmark. Dette skal ske gennem Tailor og kan herefter bruges til at synliggøre disse uddannelser, så andre interesserede får mulighed for at deltage.

Oplever man i klubben andre udfordringer med det, så skriv meget gerne til mig, så vi kan få gjort noget ved det.

Ad punkt 2 arbejdes der fortsat på en matrix der kan give et overblik og handleplan for, hvad dykkeren skal vurderes på, for at kunne blive certificeret P3-dykker og dermed kunne blive optaget på instruktørkurset.

Grafik 2
 
Certifikatbestilling

Kontaktperson: DSF Sekretariat – dsf@sportsdykning.dk

Fremadrettet vil al certifikatrekvisition i Dansk Sportsdykker Forbund foregå via forbundets webshop på butik.sportsdykning.dk.

Nu kan instruktører bestille nye certifikater eller medlemmer kan genbestille bortkomne certifikater direkte fra webshoppen - https://shop.sportsdykning.dk/produkt-kategori/certifikater/

Det er vigtigt at bemærke, at certifikater kun vil blive udstedt, når både bestilling og betaling er modtaget af kontoret.

Billeder
Obs. det er vigtigt, at klubberne, medlemmer og instruktører sørger for, at der er billeder af eleverne i Tailor. Det gør processen hurtigere for alle. Certifikater bliver ikke udstedt uden billeder. Det er muligt at uploade billeder ved bestilling, men vi opfordrer til at bruge Tailor.

Intranet og Excel Ark udgår
En betydelig ændring er, at rekvisition via e-mails og Excel ark ikke længere vil være en mulighed. Ved modtagelse af disse vil vi henvise dig til webshoppen.

Må ikke forveksles med uddannelsespakker
NB! Dette må ej forveksles med uddannelsespakkerne. I skal ikke købe certifikater på forhånd. Certifikater skal bestilles når eleven har bestået og er klar til at modtage sit bevis.

Grafik 2
 
Intranettet er lukket – Vi overgår til SharePoint

Kontaktperson: Nicolai Kehling, mail: nicolai.kehling@sportsdykning.dk

Mens du læser disse opdateringer, er intranettet lukket. Det betyder at du fremad skal finde diverse kursusmaterialer, præsentationer, skabeloner m.v. på DSF SharePoint site.

Alle instruktører i DSF burde have adgang til SharePoint, men hvis login driller, så tøv ikke med at række ud.

Du tilgår SharePoint via dette link: https://sportsdykning.sharepoint.com/sites/dokumenter

Grafik 2
 
Område: Dykkerledelse

Kontaktperson: Jens Næsted, Mail: jens.naested@sportsdykning.dk

DSF Dykkerleder kursus udbydes efter behov og annonceres når der er tilstrækkelig med deltagere (minimum 6). Kurset afholdes af DSF Instruktørtrænere i samarbejde med lokale klubber. Det tilstæbes at kurset afholdes minimum en gang hvert år.

Det forventes at kunne integrere kurset med CMAS Rescue Diver standard i løbet af 2024, med afholdelse af et pilotkursus i 2025.

Grafik 2
 
Juniordykning

Kontaktperson: Teknisk Udvalg

Der er kommet opdatering til juniordykkerstandarderne med nye anvisninger for dybdegrænser.

Teknisk Udvalg Grænsen for dykket afhænger af dykkerens alder, certifikat og erfaring.

Grafik 2
  • Antallet af dyk er begrænset til 2 indenfor 24 timer.
  • Dykning om natten frarådes af hensyn til den begrænsede mulighed for kontakt til barnet både før, under og efter dykning.
  • Vandtemperatur under 12 °C frarådes for juniorer.
 
Flaskedykning

Kontaktperson: Nicholai Vesterløkke, Mail: nicholai.vesterloekke@gmail.com

Vi skal i gang med en revidering af CMAS 1- og 2 -stjernet bøgerne. Hvis der er instruktører, der har ændringsforslag, så er de meget velkomne..

Deadline:
For ændringer til CMAS 1-stjernet bogen er den 1. august
For ændringer til CMAS 2-stjernet bogen er den 1. september.

Grafik 2
 
Diving Talks konference i Portugal 18-20 oktober - med rabat for DSF-medlemmer
Grafik 2

DSF-seminar i forbindelse med Diving Talks i støbeskeen.

Diving Talks konferencen i Lissabon har tidligere været beskrevet i Sportsdykkeren.

På konferencen giver en stjernerække af ledende dykkermedicinske forskere, tech-dykkere, undervandsfotografer, opdagelsesrejsende, instruktørtrænere og andre undervisere en række fængende og lærerige foredrag og oplæg efterfulgt af debatter.

I år bliver der desuden mulighed for at lave et seminar specielt for DSF-medlemmer. (Ta-daaa!) En af dem, som gerne stiller op for at give DSF-medlemmer et kursus er Gareth Lock, som har introduceret begrebet Human Factors til dykning - hvilket formentligt er den væsentligste udvikling indernfor uddannelse og sikkerhed i flere årtier. Det er ham, der giver foredrag på billedet herover. Vi arbejder desuden på at få et par prominente navne mere føjet til listen.

Tanken er at lægge DSF-seminaret dagen før selve Diving Talks starter.

Vi har herudover indgået en aftale med både arrangøren af konferencen samt det Portugisiske luftfartsselvskab TAP om nogle rabatter til DSF-medlemmer.

Mere nyt og detaljer følger. Stay tuned!

Grafik 2

Og så gør det ikke noget at forplejningen er i topklasse. Konferencedeltagerne bliver forkælet på den kulinariske front. Portugiserne ved et eller andet om god madlavning.

 
Følg DSF på Facebook og Instagram: X-Rays Facebook page DShs Instagram account
 
Fik du downloaded seneste udgave af Sportsdykkeren?
Sportsdykkeren nr. 2 - 2024
Sportsdykkeren forside foto af Kewin Lorenzen
Download ⬇ (40Mb pdf)

Sådan får du den bedste oplevelse ud af læse SPORTSDYKKEREN:

Du højre-klikker på download-linket herover for først at gemme filen på din computer eller tablet.

Derfra kan du derefter altid genåbne bladet direkte og hurtigt uden at skulle downloade det påny. Denne fremgangsmåde har yderligere den fordel, at du derved kan læse bladet i det format og størrelse som det var tiltænkt; I såkaldt full-screen mode, uden marginer og uden at være lukket inde i en browser eller andre små vinduer.

 
Denne mail er sendt til [EMAIL] af DSF og AquaScope Media fordi du enten

1.) er medlem af Dansk Sportsdykker Forbund eller
2.) har tegnet abonnment på vort website eller
3.) takket ja til et abonnement på en dykkermesse.


Ønsker du at stoppe abonnementet klik her.
Ønsker du at lave ændringer så klik her.
Ønsker du at dele dette nyhedsbrev: Videresend nyhedsbrev.
GRDP
Twitter Facebook

AquaScope Media ApS - 2024. København
Directory
AquaScope Media